Hyppige spørgsmål

Find ud af alt, som du altid har ønsket at vide om bær med mere ... Se svarene på alle dine brændende spørgsmål om bær her:

  • Er det sikkert at spise Driscoll’s-bær fra udlandet?

    Absolut! Vi kan forsikre dig om, at vi gør vores yderste for at sørge for sikkerheden og kvaliteten af vores produkter – lige fra de smukke bærmarker og hele vejen til din tallerken. Da Driscoll’s er GlobalGap-certificeret, driver vi vores virksomhed i overensstemmelse med de protokoller for fødevaresikkerhed, der er beskrevet i de universelle GlobalGap-standarder, og i overensstemmelse med de europæiske standarder for fødevaresikkerhed. Alle vores bær kontrolleres friskplukkede direkte fra marken i forhold til et sæt af meget strikse standarder og specifikationer. På den måde kan vi sikre os et herligt produkt af højeste kvalitet året rundt.

  • Bruger Driscoll’s pesticider i produktionen af deres bær?

    For at kunne levere et sikkert produkt af højeste kvalitet overholder Driscoll’s EU’s bestemmelser for anvendelse af pesticider. Vores uafhængige avlere undgår om muligt brugen af syntetiske materialer, herunder pesticider. Driscoll’s uafhængige landmænd er førende inden for branchen, når det gælder praksis for Integrated Pest Management (IPM), som kombinerer naturlige og syntetiske midler til forebyggelse af sygdom og til skadedyrskontrol. Vi samarbejder med vores avlere i implementeringen af de nyeste dyrkningsmetoder, så forbruget af pesticider holdes på et minimum. Driscoll’s garanterer for denne standard ved hyppigt at måle restkoncentrationerne på alle vores produkter. 

  • Hvor lang tid tager det, inden Driscoll’s-bærrene havner i butikken?

    Driscoll’s-bærrene er kendte for deres fremragende holdbarhed. Det skyldes, at vi kun arbejder med vores egne, unikke bærsorter. Da vi ikke kan stoppe tiden, køler vi dem ned, så snart de er plukket fra planten. Desuden sender vi vores bær af sted snarest muligt, efter at de er høstet. Det er derfor, de holder sig friske – både i supermarkedet og hjemme i dit køleskab.

  • Hvordan holder Driscoll's-bærrene sig så friske?

    Vi leverer et frisk og naturligt produkt, der ikke bare udmærker sig med hensyn til holdbarhed, men også når det gælder smag og udseende. Hvordan? Vi har arbejdet på og udviklet vores egne, unikke bærsorter. Vi sender disse bær af sted, så snart de er høstet, og sikrer, at de er kølet ned, så de holder sig i optimal form. Det er derfor, Driscoll’s-bær holder sig friske hele vejen fra jord til bord. 

  • Hvordan er det bedst at opbevare Driscoll's-bærrene?

    Friske bær skal opbevares på køl og skal helst spises inden for få dage, efter de er købt. Se afsnittet om opbevaring og håndtering med praktiske råd til, hvordan du holder de smukke bær i tip-top form.

  • Hvor dyrkes Driscoll’s-bærrene?

    Du finder information om oprindelseslandet på etiketten på hver bakke. Takket være vores samarbejdspartnere i hele verden kan vi følge solens gang i vores produktion,
    så du året rundt kan få glæde af den søde smag af sommer. Driscoll’s-bærrene produceres af passionerede avlere i de allerbedste dyrkningsområder – fra Marokko og Belgien til Portugal og Tyskland. Deres fælles mål: at opfostre og dyrke de fineste og mest smagfulde bær.
    Da Driscoll’s er GlobalGap-certificeret, driver vi vores virksomhed i overensstemmelse med de protokoller for fødevaresikkerhed, der er beskrevet i de universelle GlobalGap-standarder, og i overensstemmelse med europæiske standarder for fødevaresikkerhed. Alle vores bær kontrolleres friskplukkede direkte fra marken i forhold til et sæt af meget strikse standarder og specifikationer. Der skal afkrydses mange felter i forløbet – i alle trin af vores produktionskæde og på alle steder...så du får intet mindre end det allerbedste!

  • Skal jeg vaske bærrene, før jeg spiser dem?

    Som det er tilfældet med alle friske landbrugsprodukter, anbefaler vi, at du vasker bærrene, inden du spiser dem. Det allervigtigste råd er dog, at du ikke vasker bærrene før umiddelbart inden de skal spises! Hvorfor? Fugten nedsætter deres holdbarhed. Se afsnittet om opbevaring og håndtering med praktiske råd til, hvordan du får mest muligt ud af de skønne bær.  

  • Dyrkes Driscoll’s-bærrene på en bæredygtig måde?

    Hos Driscoll’s er den økonomiske præstation og den sociale og miljømæssige præstation uadskillelige faktorer. Derfor er bæredygtig produktion øverst på listen hos os. Vi erkender, at
    vi ikke har alle svarene, og at vejen til egentlig bæredygtighed er en kontinuerlig rejse, men vi er fuldt ud opsatte på hele tiden at gøre fremskridt; ved at reducere mængden af affald og være maksimalt bevidste om både de naturlige og sociale ressourcer, som vores virksomheder er afhængige af. Vi mener, at vi har et ansvar og en mulighed for at være førende inden for landbruget. Derfor har vi et tæt samarbejde med vores avlere, partnere i forsyningskæden og de lokalsamfund, vi virker i. Det er med til, at vi opdager og håndterer eventuelle miljømæssige risici for vores virksomhed og vores lokalsamfund.
     

Blackberry Leafs Leaf Raspberry

Har vi ikke besvaret dit spørgsmål, eller vil du have mere information?

Stil dit spørgsmål her
Vær med på holdet! Se vores ledige stillinger

Send os et brev

Besøg os

Ring til os

Leafs Leaf Raspberry Blueberry

Bær er vores favorit, men cookies smager også godt ;-). På vores hjemmeside benytter vi cookies (ikke spiselige) for at sikre dig den kundeoplevelse, der er mest relevant for dine interesser. Se venligst vores cookie politik. Hvis du accepterer, forstår du aftalens vilkår og accepterer dem.