Madeleinekager med hindbær og hindbærglasur

Madeleinekager med hindbær

  • 100 g smør + ekstra til formen
  • 2 æg
  • 50 g sukker
  • 50 g flydende honning
  • ½ vaniljestang
  • 100 g mel
  • 25 g mandelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 125g hindbær fra Driscoll's
  • 150 g flormelis

90 min | ca. 16 mellemstore kager | desserter | andre opskrifter

Raspberry
Raspberry

Træd ind i køkkenet, og dyk ned i den franske kultur med lækre, franske madeleinekager i samspil med de mest smagfulde hindbær. Måske kan du allerede fornemme duften? Denne opskrift er ikke svær, og vi lover dig for, at du vil elske den. Overrask din familie og dem, du elsker. Eller gem dem bare til dig selv ...

Fremgangsmåde

1 Smelt smørret i en kasserolle, uden at det bliver for varmt. Pisk æggene sammen med sukker og honning med håndmikseren i ca. 5 minutter, til massen er lysegul og luftig. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab vaniljekornene ud af den halve stang med spidsen af kniven. Pisk vaniljekornene ind i dejen. Sigt mel, mandelmel og bagepulver i dejen, og brug en dejskraber til at vende det i så luftigt som muligt. Vend den smeltede smør i dejen med dejskraberen. Dæk med husholdningsfilm, og lad dejen hvile i køleskabet i mindst 1 time. Smør mandeleineformen(e) med smør, og stil i køleskabet.
2 Forvarm ovnen til 200 °C. Smør mandeleineformen(e) med smør. Fyld 2/3 af formen(e) med dej (brug eventuelt en sprøjtepose), og læg et hindbær på toppen. Bag madeleinekagerne midt i ovnen i ca. 8-10 minutter, til de er færdigbagte og gyldne. Tag kagerne ud af formene så hurtigt som muligt, og lad dem køle på en rist.
3 Mos til sidst 3 hindbær, og rør dem i flormelissen. Tilsæt 1 teske varmt vand (eller en smule mere), og rør det til en glat og tyk glasur. Zigzag glasuren over madeleinekagerne med en teske.

Tip: Har du ikke en madeleineform? Brug en muffinform i stedet. Kig til kagerne efter 10 minutter – de skal måske have et par minutter ekstra.
 

Leafs Raspberry

Bær er vores favorit, men cookies smager også godt ;-). På vores hjemmeside benytter vi cookies (ikke spiselige) for at sikre dig den kundeoplevelse, der er mest relevant for dine interesser. Se venligst vores cookie politik. Hvis du accepterer, forstår du aftalens vilkår og accepterer dem.