Driscoll's Hindbær Tærte Opskrift

Driscoll's Hindbær Tærte Opskrift

  • MØRDEJ
  • 125 g mel
  • 15 g mandelmel
  • 45 g flormelis
  • 60 g smør, koldt i tern
  • 1/2 halvt stort æg (25 g)
  • 30 g hvid chokolade
  • HVID CHOKOLADECREME
  • 40 g fløde
  • 25 g hvid chokolade
  • HINDBÆR GEL
  • 2,5 blade husblas
  • 200 g Driscoll's hindbær
  • 60 g sukker
  • 1/2 citron, saften heraf
  • HINDBÆR MOUSSE
  • 19x3,5 cm performative tærte ring
  • 2,5 blade husblas
  • 200 g Driscoll's hindbær
  • 80 g sukker
  • 1/2 citron, saften heraf
  • 1/2 tsk vanilje pasta
  • 100 g græsk yogurt 2%
  • 200 g fløde
  • HVID CHOKOLADE PYNT
  • 25 g hvid chokolade
  • 1 g smagsneutral olie

1,5 time + køling | Kage til 8-10 personer | fællesskab | desserter

Raspberry
Lækre hindbæropskrift
Raspberry

Vores søde hindbær er ubeskriveligt lækre. Tjek denne lækre hindbæropskrift fra en af vores influencers og bliv inspireret.
 

Fremgangsmåde

OPSKRIFT SKABT AF @juliemarieeats

MØRDEJ
I en foodprocessor bland mel, mandelmel, flormelis og smør sammen indtil smørret er blendet sammen med de tørre ingredienser.
Derefter tilføj ægget og blend det sammen indtil dejen har samlet sig.
Overfør dejen til et stykke plastfilm og lad dejen hvile i køleskabet i minimum 1-2 timer eller natten over.
Tænd ovnen på 165°C alm. ovn.
Drys et stykke bagepapir med lidt flormelis, samt kagerullen. Udrul dejen til den har en tykkelse på ca. 2 mm. Sæt dejen på frys i 10 min.
Skær dejen til den passer tærte ringen og placer dejen i formen. 
Bag den i 20-25 min og lad den køle ned. 
Når den er bagt, tilføj den hvide chokolade på den varme tærtebund og lad det smelte. Fordel derefter chokoladen så hele tærtebunden er dækket. Lad tærten køle helt ned.

HVID CHOKOLADE CREME
Varm fløden op indtil den begynder let at koge. Hæld det over den hvide chokolade og lad det sidde i 1 min. Rør det sammen og derefter tag en stavblender og blend den hvide chokoladecreme, indtil den er glat. Placer et stykke husholdningsfilm over den hvide chokoladecreme, så det rører overfladen og sæt den på køl til den er helt kold.

HINDBÆR GEL
Udblød husblassen i koldt vand.
I mellemtiden, i en gryde opvarm hindbær, sukker og citronsaften. Når det begynder at boble, skru ned for varmen og lad hindbærpuréen simre under låg i 10 min. Rør rundt i gryden en gang imellem. Derefter tag låget af og lad hindbærpuréen simre videre i 10 min. 
Tag gryden af varmen og vrid husblassen fri for vand og rør det i hindbærpuréen. Lad det køle ned til håndvarme før den hældes over i tærten. Sæt den på køl til den har sat sig. 

HINDBÆR MOUSSE
Udblød husblassen i koldt vand.

I mellemtiden, i en gryde opvarm hindbær, sukker, citronsaft og vanilje pasta. Når det begynder at boble, skru ned for varmen og lad hindbær puréen simre i 8-10 min. Rør rundt i gryden en gang imellem.

Tag hindbærpuréen af varmen og over en skål si hindbærpuréen fra kernerne. Vrid husblassen fri for vand og rør det i hindbærpuréen. Lad den køle ned til den er håndvarm. 
Når hindbærpuréen er afkølet, rør den forsigtigt sammen med den græske yogurt af tre omgange. Derefter pisk fløde til en let skum og med en dejskraber, forsigtig fold den pisket fløde sammen med hindbæren af tre omgange. Når hindbærmoussen er helt glat og samlet, hæld den i tærten. Sæt tærten tilbage på køl og lad den sætte sig i 3-4 timer.

HVID CHOKOLADE PYNT
Smelt den hvide chokolade og rør den smagsneutrale olie i. Kom chokoladen i en kræmmerhus lavet af bagepapir eller en lille sprøjtepose. 

SAMLING
Klip et lille hul af kræmmerhuset med den hvide chokolade og dekorer med dit ønsket mønster. 

Derefter pisk den hvide chokoladecreme indtil cremen er mellem medium til stift pisket. Vær forsigtig med ikke at overpiske den, så den ikke skiller. Overfør cremen til en lille sprøjtepose med en lille rund tyl eller klip et lille hul forende af sprøjteposen på ca. 5 mm. Sprøjt små toppe rundt omkring tærten og afslut med at pynte med friske hindbær og skovsyre.

Den er klar til servering! 
 

Leafs Raspberry

Bær er vores favorit, men cookies smager også godt ;-). På vores hjemmeside benytter vi cookies (ikke spiselige) for at sikre dig den kundeoplevelse, der er mest relevant for dine interesser. Se venligst vores cookie politik. Hvis du accepterer, forstår du aftalens vilkår og accepterer dem.